Demokraterne får medvind på stor amerikansk valgdag
Tirsdagens stribe af demokratiske sejre er et godt tegn for Demokraterne forud for det betydningsfulde midtvejsvalg næste år, mener valgforsker, der dog tager et vigtigt forbehold.
Demokraterne tog tirsdag en stribe sejre ved borgmestervalg, guvernørvalg og folkeafstemninger på tværs af USA.
Resultaterne er et »godt tegn for Demokraterne« forud for det betydningsfulde midtvejsvalg næste år.
Det forklarer professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Derek Beach, der bl.a. har amerikansk politik og vælgeradfærd som ekspertområder.
Samtidig har han dog et vigtigt forbehold.