Trumps ønske om at teste atomvåben efterlader flere grunde til bekymring, siger seniorforsker
Inden Donald Trumps møde med den kinesiske præsident, Xi Jinping, meldte han ud, at USA ønsker at genoptage test af sine atomvåben. Det sætter Nato og Vesten i en vanskelig situation, vurderer seniorforsker Rens van Munster.
Mange kan blive enige om, at en verden uden atomvåben er en bedre verden.
Men så længe ens modstandere har atomvåben, bliver man også nødt til selv at have dem, spørger man Trump, der siden sin indsættelse har haft en stor fascination af atomvåben.
Det forklarer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Rens van Munster.
Han ser flere problematikker ved Trumps nye udmelding om, at USA ønsker at genoptage test af landets atomvåben.