Med ny toppost rykker Trumps gamle rival endnu tættere på præsidenten
Udenrigsminister Marco Rubio, der engang bekæmpede Donald Trump med næb og klør, beklæder nu fire tunge poster i præsidentens regering. Det ligner en magtdemonstration, men måske er der en anden historie.
Med sin nyeste titel af midlertidig national sikkerhedsrådgiver rykker Marco Rubio endnu tættere på Donald Trump og nærmere toppen af det formelle hierarki i verdens mægtigste supermagt.
Det er endnu et kapitel i en vild forvandling af politikeren, der tidligere var indædt modstander af Donald Trump.