Fortsæt til indhold
USA

Trumps store dag i toldkrigen er på trapperne med øget told til alle

Ingen lande slipper fri, når USA's præsident, Donald Trump, for alvor skyder sin toldkrig i gang. Det gør han onsdag, som han kalder for »USA's befrielsesdag«.

Af Frank Jørgensen, Ritzau

Donald Trump har i ugevis varslet, at der er noget stort på vej den 2. april. Det er dagen, som den amerikanske præsident kalder »befrielsesdagen«.

Det handler om told, men detaljerne i hans plan er ukendte. Onsdag bliver de lagt frem.

Foreløbig har han indført øget told på varegrupper som aluminium, stål og biler. Desuden er der øget told på alle varer fra Kina.

Trumps rådgivere har hidtil talt om, at det i første omgang bliver 10-15 lande, der bliver ramt på den store tolddag. De lande, der har den største ubalance i handel med USA.

Men Trump har mere i ærmet. Han er klar til toldkrig mod hele verden.

»Man begynder med alle lande, og så må vi se, hvad der sker,« sagde han ifølge Reuters natten til mandag om bord på præsidentflyet på vej fra Florida til den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

»Det er i bund og grund alle lande, vi taler om.«

Verden vender ikke den anden kind til. Rundt om på kloden, herunder i EU, arbejdes der på modsvar på det, der måtte komme fra USA.

Læs her mere om sagen, og hvad der er på vej: