Skåret ind til benet: Se fem højdepunkter fra debatten mellem Trump og Harris
Nattens amerikanske præsidentdebat var fyldt med hårde ord, store modsætninger og grimasser, der skulle passe. Vi har kogt den ned til fem højdepunkter, du ikke må misse - også det, hvor Trump kom med en vild påstand om Springfield.
Nattens tv-debat på tv-stationen ABC var den første mellem demokraternes Kamala Harris og republikanernes Donald Trump.
Det blev et brag, som spredte sig i mange retninger af politiske emner. Her skærer vi ind til benet med de øjeblikke, som du simpelthen ikke må gå glip af.
»De spiser hundene«: Det første og måske mest opsigtsvækkende klip, er også det, vores USA-korrespondent Jørgen Ullerup i sin analyse udpeger som et absurd vendepunkt.
En halv time inde i debatten fik Harris provokeret Trump ved at påstå, at folk forlader hans valgmøder, fordi de er kedelige.
Trumps svar endte i en helt anden grøft: Immigranter i Springfield, Ohio spiser folks hunde, udtalte han. Se klippet og få ABC’s faktatjek med: