Super tuesday kan varsle »et stort problem til præsidentvalget« for Trump
2024-udgaven af super tuesday kan fremstå blottet for spænding om, hvem der bliver Republikanernes præsidentkandidat. Ifølge en kommentator er der dog mindst én god grund til at følge dagen, der betragtes som den måske vigtigste i det amerikanske primærvalg.
Tirsdag den 5. marts 2024 falder den såkaldte super tuesday, der bliver regnet som en af de vigtigste dage i det amerikanske primærvalg.
I år bliver der ved hele 15 delstater og et territorie stemt om, hvem der skal nomineres som Republikanernes præsidentkandidat og forsøge at vælte Joe Biden af pinden ved valget i november.