Fortsæt til indhold
USA

Flere sorte siger, at de vil stemme på Trump – det er dårligt nyt for både Biden og Haley

Mens det amerikanske præsidentvalg kommer stadigt nærmere, er en ny og overraskende tendens på vej i USA.

NATIONAL HARBOR

Greg Wright er en af de sorte vælgere, der lige nu i den grad skaber debat i USA.

Han er netop ankommet til det enorme kongrescenter i National Harbor. Stedet ligger kun nogle få kilometer fra USA’s hovedstad, Washington D.C. Her skal Greg Wright deltage i dette års kontroversielle CPAC-konference for de allermest konservative støtter af USA’s tidligere præsident Donald Trump.

Hidtil har Greg Wright som de fleste andre sorte stemt demokratisk. Men nu er han vendt om på en tallerken, og det er der én god grund til, siger han.