Republikanske kandidater skruer bissen på over for Trump
Hårde ord mod Donald Trump i primærvalgdebat viser, at kandidaterne ved, at det er nu, at de skal kæmpe. Men spørgsmålet er, om det er for sent.
WASHINGTON
Der var i den grad lagt i ovnen til en afgørende debat, da de syv fremmødte republikanere natten til torsdag dansk tid mødte frem på Ronald Reagan Presidential Library i Simi Valley i Californien for endnu en gang at dyste om, hvem der skal være partiets kandidat til præsidentvalget i 2024. Men ligesom første gang kandidaterne stod over for hinanden i august i Milwaukee i Wisconsin, stod én ting klart.