Fortsæt til indhold
USA

USA’s højesteret i skudlinjen efter nye afsløringer

Afsløringer af luksusrejser betalt af milliardærer til USA’s højesteretsdommere møder massiv kritik. Flere frygter for økonomisk påvirkning af dommerstanden.

WASHINGTON

Er det o.k., at en højesteretsdommer får betalt en luksusrejse af en milliardær, hvis politiske magt kan have indflydelse på hans eller hendes arbejde?

Spørgsmålet lyder som taget ud af en thriller fyldt med gedulgte politiske aftaler og skjulte magtintriger, men ikke desto mindre bliver flere af landets magtfulde højesteretsdommere nu af både medier og eksperter beskyldt på særdeles kontroversiel vis i det skjulte at lade sig beværte af nogle af USA’s mest magtfulde og rige mennesker.