Fortsæt til indhold
USA

De anklages for at have gjort en generation af børn og unge mentalt syge. Nu ruller et kæmpe retsopgør mod sociale medier

Mens statsminister Mette Frederiksen (S) vil regulere børns og unges brug af mobiltelefoner, trækkes sociale medier i retten i USA i et historisk søgsmål. Det Hvide Hus advarer om en mental sundhedskrise »uden fortilfælde«.

Tobaksselskaberne måtte i et historisk stort forlig i USA for 25 år siden bøde 206 mia. dollars – over 1.400 mia. kroner – for at have gjort millioner af mennesker afhængige af tobak, samtidig med at selskaberne skjulte de dødelige effekter af cigaretter og passiv rygning.

Nu, et kvart århundrede senere, står verdens største sociale medier for tur i en lignende sag, hvor de i et kæmpe sagsanlæg i USA anklages for at have gjort en generation af børn og unge mentalt syge. Det sker, samtidig med at den danske regering lægger op til lovreguleringer.