Fortsæt til indhold
USA

Afdød sexforbryder havde møder med nuværende CIA-chef

Den nu afdøde jetsetter Jeffrey Epstein mødtes både med USA’s nuværende efterretningschef og flere andre prominente skikkelser. Det skete, til trods for at han var registreret sexforbryder.

WASHINGTON

Sagen om den i dag afdøde rigmand og sexforbryder Jeffrey Epstein trækker nu flere dybe spor ind i den amerikanske magtelite.

I 2019 døde Jeffrey Epstein i en fængselscelle, efter at han var blevet anklaget for både menneskehandel og for at have udnyttet et større antal mindreårige piger og unge kvinder. Nu viser det sig så, at omfanget af hans omgangskreds har været langt større, end det tidligere har været fremme.