Fortsæt til indhold
USA

Her er sagerne, der splitter USA lige nu

Analyse: Hen over påsken splittede flere betændte sager den amerikanske befolkning. Nu spørger amerikanerne sig selv, hvad det betyder for deres lands fremtid.

WASHINGTON

Det var noget af et cirkus, da USA’s tidligere præsident Donald Trump i den forløbne uge troppede op i retten på Manhattan i New York i den såkaldte tys-tys-sag, hvor han står anklaget for på 34 punkter at have fiflet med forretningsregnskaberne i sagen om de hemmelige betalinger til pornostjernen Stormy Daniels, en Playboy-model og en dørmand.

Men hvor sådan en sag normalt ville få gemytterne til at falde til ro, er det bestemt ikke det, der er sket i amerikansk politik.