Republikansk præsidentemne sammenlignede woke kultur med kræft

I weekenden har republikanere holdt taler i South Carolina. Woke ideologi var et spørgsmål, der optog flere.

Republikanske politikere, der forsøger at blive deres partis kandidat ved det præsidentvalget i USA næste år, er i denne weekend samlet i delstaten South Carolina.

Her har især såkaldt woke ideologi været højt på deres dagsorden, skriver nyhedsbureauet AP.

Ordet woke bruges især i debatter om køn og race som et udtryk for en voksende forståelse for diskrimination og forskelle i privilegier.

På talerstolen lørdag var blandt andre den tidligere forretningsmand Vivek Ramaswamy, der i februar offentliggjorde sit kandidatur. 

Han er kendt for at være anti woke, og det fik han understreget i sin tale.

Her kaldte han woke ideologi for en ”kulturel kræftform” i USA. Han sagde, at han som præsident vil advokere for at starte forfra med instanser, der ifølge ham er blevet ”kræftramt råddenskab”. 

- Vi lukker FBI (det amerikanske forbundspoliti, red.) og skaber noget nyt helt fra bunden i dets sted, sagde han ifølge AP og modtog store klapsalver.

Lørdagens arrangement, Vision ’24, var arrangeret af gruppen Palmetto Family, der laver lobbyarbejde for, hvad den betegner som ”bibelske værdier”. 

Nikki Haley, der er tidligere FN-ambassadør og vil forsøge at blive republikanernes præsidentkandidat, var også på talerstolen.

Her talte hun om, hvordan hun mener, at transpersoner i collegesport er ”det vigtigste anliggende for kvinder i vor tid”.

- Hvis vi ikke stopper al denne woke ideologi, der sker på vores skoler, kommer vi til at miste dem, sagde Haley.

Haley har fået lavet skilte til haven, T-shirts og klistermærker med ordene ”Stærk og stolt, ikke svag og woke”.

En anden, der indtog scenen og angreb woke kultur, var Tim Scott, der er senator i South Carolina.

Scott, der ikke har annonceret et præsidentkandidatur, er den eneste sorte republikanske senator, skriver AP.

Han har tidligere blandt andet sagt, at han har været upopulær blandt ”woke mennesker”, fordi hans ideologi ikke er, som de mener den burde være baseret på hans hudfarve. 

- Den radikale venstrefløj forsøger at gøre folk afhængige af offermentalitet, sagde han lørdag i South Carolina. 

- Hvis du er hvid, må du være en undertrykker. Hvis du er sort eller brun, er du offeret. 

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.