Godstog med farlige materialer kører af sporet i Arizona

Der er ikke umiddelbart nogen meldinger om udslip af farlige materialer efter afsporing af godstog i Arizona.

Et godstog med farlige materialer om bord er kørt af sporet i den amerikanske delstat Arizona.

Toget kørte af sporet onsdag aften lokal tid i den vestlige del af delstaten.

Det oplyser en talsperson for politiet i Mohave County til The New York Times ifølge nyhedsbureauet Reuters.

The New York Times skriver videre, at der ikke umiddelbart er nogen meldinger om udslip efter afsporingen i Mohave County, der ligger nær grænsen til Californien og Nevada.

Det er kun halvanden måned siden, at et godstog fra selskabet Norfolk Southern blev afsporet og eksploderede i en ildkugle over East Palestine i delstaten Ohio den 3. februar.

Afsporingen udløste en voldsom brand og frigivelsen af giftige dampe, herunder det potentielt kræftfremkaldende stof vinylklorid.

Mange beboere i den lille by East Palestine med knap 5000 indbyggere blev evakueret som følge af ulykken.

Præsident Joe Biden har givet Norfolk Southern ordre om at betale for oprydningen i East Palestine.

Ifølge myndighederne har test vist, at luften er sikker, og der er ikke påvist forurenende stoffer i det kommunale vandsystem.

Mange indbyggere er dog fortsat bekymrede, og nogle har fortalt om hovedpine og udslæt og udtrykt bekymring for, at de senere kan udvikle kræft som følge af udslippet.

Derudover har indbyggere fortalt om en kemisk lugt i luften nær ulykkesstedet og andre steder i byen, skriver avisen The Guardian.

I dagene efter ulykken indløb der desuden meldinger om døde kæledyr og ræve, ligesom at fugle angiveligt er forsvundet fra området.

Der er ligeledes fundet døde fisk i åer og vandløb, der mange steder har et kemisk skær i overfladen.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.