Fortsæt til indhold
USA

Prins Harry og hans »kællingekone« parodieres groft i serie

Prins Harry og Meghan Markle er de seneste i en lang række af offentlige personer, som parodieres groft i en amerikansk serie. Prinseparret skildres som opmærksomhedskrævende hyklere uden en snert af selvindsigt.

Ind i tv-studiet træder en rødhåret prins ledsaget af sin mørkhårede hustru.

Før parret sætter sig til rette i tv-studiets lænestole, vifter de omkring sig med to medbragte skilte.

»Vi vil have et privatliv!!« og »Stop med at kigge på os!« står der på skiltene, og prinseparret råber i kor teksten på det førstnævnte.

Kort efter interviewets start falder værtens kritiske spørgsmål dog prinsen for brystet.

»Min Instagram-elskende kællingekone har altid ønsket sig et privatliv!« råber prinsen til værten, hvorefter parret stormer ud i vrede.