Biden: Nedskudte luftobjekter næppe brugt til spionage

I sagen om den kinesiske ballon over amerikansk luftrum vil USA's Joe Biden tale med Kinas Xi Jinping.

Artiklens øverste billede
- Jeg vil ikke undskylde for, at vi skød den ballon ned, siger Joe Biden torsdag aften dansk tid i sagen om den kinesiske ballon over amerikansk luftrum. - Foto: Kevin Lamarque/Reuters

Der er intet, der tyder på, at tre uidentificerede luftobjekter, som inden for den seneste tid er blevet skudt ned over Nordamerika, er blevet brugt til spionage.

Det siger USA’s præsident, Joe Biden, torsdag aften dansk tid. Det er første gang, at han udtaler sig om de nylige hændelserne over amerikansk luftrum.

De tre luftobjekter er formentlig sendt i luften af private selskaber eller forskningsinstitutter. Det tyder de foreløbige efterretninger på, siger Biden i en tv-transmitteret tale.

De tre objekter blev skudt ned, kort tid efter at en kinesisk ballon også var blevet det. 

Ifølge USA blev den kinesiske ballon brugt til spionage, og den blev set over tophemmelige atomvåbenområder, før den blev skudt ned 4. februar. Kina fastholder, at det var en vejrballon.

Efter hændelsen med den såkaldte spionballon skruede USA op for opmærksomheden over sit luftrum. Det er sandsynligvis årsagen til, at de øvrige uidentificerede luftobjekter blev opdaget, fortæller Biden.

- Der er ikke pludselig kommet flere objekter i amerikansk luftrum, siger han.

Han tilføjer, at han vil have flere informationer på bordet. Derfor vil han hive fat i den kinesiske præsident, Xi Jinping. 

- Jeg forventer at tale med præsident Xi, og jeg håber, at vi kan komme til bunds i det her.

- Jeg vil ikke undskylde for, at vi skød den ballon ned, siger han. 

Biden siger desuden, at han har planer om at indføre tiltag, der gør USA bedre i stand til at opfange ubemandede objekter over amerikansk luftrum.

Dertil skal der også være klarere retningslinjer for, hvordan det skal håndteres, når objekterne opdages. Men hvis de udgør en trussel, er beskeden klar:

- Ethvert objekt, der truer det amerikansk folks sikkerhed, vil blive skudt ned, siger Biden.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.