Fortsæt til indhold
USA

Brasiliens ekspræsident indlagt i USA

Den tidligere brasilianske præsident afviser beskyldninger om, at han skulle have opfordret til stormløb.

/ritzau/Reuters

Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro blev mandag indlagt på et hospital i USA med mavesmerter, rapporterer mediet O Globo ifølge Reuters.

Den tidligere brasilianske præsident, som kort inden årsskiftet rejste til den amerikanske delstat Florida, skrev tidligere mandag på Twitter om stormløbet mod brasilianske institutioner. Han afviste beskyldninger om, at han skulle have opfordret til stormløbet.

- Jeg afviser de anklager, som er fremlagt uden beviser af chefen for Brasiliens nuværende regering, skrev han med henvisning til anklager fra landets nuværende præsident, Luiz Inácio Lula da Silva.

Han har anklaget Bolsonaro for at ”tilskynde” til voldelige demonstrationer mod det, der udgør en del af demokratiet, som det beskrives i loven.

- Det gør plyndring og invadering af offentlige bygninger, som de fandt sted i dag, men som dem, venstrefløjen gennemførte i 2013 og 2017, ikke, skriver Lula.