Biden advarer om største risiko for atomkrig siden Cuba-krisen

Ikke siden 1962 har der været så stor risiko for brug af atomvåben som nu, siger Joe Biden om Putins retorik.

Artiklens øverste billede
Foto: REUTERS/Tom Brenner

Risikoen for et ”atom-ragnarok” er på det højeste niveau siden den cubanske missilkrise i 1962, idet russiske embedsmænd taler om muligheden for at bruge atomvåben efter massive tilbageslag i Ukraine.

Det siger den amerikanske præsident, Joe Biden, torsdag amerikansk tid, skriver nyhedsbureauet AP.

I en tale ved et demokratisk kampagnearrangement i New York siger Biden, at den russiske præsident, Vladimir Putin, ”ikke laver sjov, når han taler om brugen af atomvåben eller biologiske eller kemiske våben”.

- Vi har ikke stået over for udsigten til sådan et ragnarok siden Kennedy og den cubanske missilkrise, siger Biden ifølge AP.

Det siger han med henvisning til tidligere præsident John F. Kennedy og Cuba-krisen i 1962. Her var USA og Sovjetunionen på nippet til at angribe hinanden med atomvåben som følge af tilstedeværelsen af sovjetiske missiler i Cuba.

I talen advarer Biden også om, at brugen af et taktisk våben med lavere udbytte hurtigt kan komme ud af kontrol og medføre global ødelæggelse.

- Jeg tror ikke, at evnen til at bruge et taktisk våben og ikke ende med ragnarok findes, siger han.

Det Hvide Hus har gentagne gange sagt, at der ikke er noget, der tyder på, at Rusland er ved at forberede brugen af atomvåben, til trods for det som USA kalder Putins ”raslen med atomsablen”.

Men torsdag gør Biden det altså klart, at han holder et vågent øje med den russiske præsident, og hvordan han kunne tænkes at reagere, hvis Ukraines militær fortsætter med at gøre fremskridt i krigen.

- For første gang siden den cubanske missilkrise har vi en direkte trussel om brugen af atomvåben, hvis tingene fortsætter i den retning, de hidtil har gjort, siger Biden ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Joe Biden forsikrer samtidig om, at USA forsøger at finde ud af, hvad der kan blive Putins vej ud.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.