- For abonnenter
I Ohio fortsætter lægerne med at udføre aborter, men det er på lånt tid
Ohio har været centrum for en af de mest ophidsede abortdebatter i USA. Nu er lægen Jeanne Corwin igen begyndt at foretage aborter, efter det ellers har været forbudt. Det bliver hun ved med, lige så længe hun kan, siger hun.
DAYTON
Klokken er godt fire om eftermiddagen, da doktor Jeanne Corwin fra abortklinikken Women’s Med Center i Dayton i Ohio endelig har tid til at tale med os.
Vi bliver ført op til hendes lille kontor af sekretæren på klinikken, og da vi møder hende, kan vi med det samme se den store gynækologstol, der med sine støtter til benene rager faretruende op i vejret inde i operationsstuen ved siden af hendes kontor.
Det er her, at hun fortæller os om de frygtelige sager med kvinder, der lige nu er truet af ikke længere at kunne få en abort i deres egen hjemstat.