Kongressen har stemt ja til længe ventet støtte til mikrochips

Det anses som en stor sejr for præsident Joe Biden, at den amerikanske produktion af mikrochips får støtte.

Repræsentanternes Hus i USA har torsdag vedtaget et omfattende lovforslag, som skal støtte den hjemlige produktion af halvledere, også kaldet mikrochips.

Halvledere spiller en afgørende rolle for produktionen af moderne teknologi. Lige nu er der akut global mangel på halvledere, som mange kalder det nye olie.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er hjælpepakken da også en sejr for præsident Joe Biden og resten af hans demokratiske partifæller frem mod midtvejsvalget, der finder sted i november. Her håber partiet at kunne holde fast i det politiske flertal.

Det er specielt i bilindustrien, at den globale chipmangel er begyndt at få økonomiske konsekvenser. Manglen er med til at forstærke en geopolitisk kamp om industriel magt mellem Kina og USA.

Forslaget blev godkendt i Repræsentanternes Hus kort efter, at Biden havde holdt et møde med Kinas præsident, Xi Jinping.

Kina har forsøgt at bremse lovgivningen, fordi den amerikanske produktion er en konkurrent til Kinas. Den kinesiske ambassade i Washington D. C. har blandt andet kaldt forslaget for et minde om ”koldkrigsmentalitet”.

Forslaget skal blandt andet støtte industrien med 52 milliarder dollar, svarende til knap 480 milliarder kroner.

Samtidig bliver der over ti år sat 200 milliarder dollar af til forskning, der skal ruste USA til bedre at kunne konkurrere med Kina. Kongressen skal dog stadigvæk godkende, når der skal udmøntes midler fra puljen.

24 republikanere tilsluttede sig også forslaget, der nu skal sendes til Det Hvide Hus, hvor præsidenten ventes at godkende det.

Mange amerikanske politikere har ellers udtrykt modvilje mod at støtte private virksomheder så markant, men har ændret holdning, fordi både EU og Kina har støttet deres hjemlige industrier økonomisk.

Samtidig er der blevet henvist til, at manglen på mikrochips kan have store problemer for både de internationale forsyningskæder samt den nationale sikkerhed.

Da forslaget i juni 2021 blev godkendt i Senatet, lød det fra Biden, at USA måtte ”fastholde sin position som den mest innovative og produktive nation på kloden”.

- Mens andre lande bliver ved med at investere i deres egen forskning og udvikling, kan vi ikke risikere at sakke bagud, sagde præsidenten ifølge avisen The Washington Post.

- Vi er i med i en konkurrence om at vinde det 21. århundrede, sagde han.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.