Amerikansk familie fundet skuddræbt i telt på campingplads

Som den eneste overlevede familiens niårige søn et tilsyneladende tilfældigt angreb på en campingplads i Iowa.

En far, mor og seksårig datter er blevet skudt og dræbt under en campingtur i den amerikanske delstat Iowa fredag. Den mistænkte gerningsmand har efterfølgende begået selvmord.

Det oplyser det lokale politi lørdag lokal tid, skriver nyhedsbureauet AP.

Politiet fik anmeldelsen om skyderiet på campingpladsen Maquoketa Caves State Park Campground fredag kort før klokken 06.30, oplyser efterforskere i en udtalelse.

Da betjente nåede frem til stedet, fandt de tre personer, der var blevet skudt og dræbt, i et telt på campingpladsen.

Der er tale om 42-årige Tyler Schmidt, hans 42-årige hustru, Sarah Schmidt, og parrets seksårige datter, Lula Schmidt. Familien var fra Cedar Falls i Iowa.

En 23-årig mistænkt gerningsmand fra Nebraska blev senere fundet i et skovområde i nærheden. Han havde ifølge politiet skudt sig selv.

Motivet til drabene er endnu ukendt, men politiet formoder, at de tre var ofre for et tilfældigt angreb.

Borgmesteren i familiens hjemby skriver i et opslag på Facebook lørdag, at familiens niårige søn som den eneste overlevede angrebet.

- Deres niårige søn, Arlo, overlevede angrebet og er nu i sikkerhed, skriver borgmesteren i Cedar Falls, Rob Green, på Facebook ifølge avisen Des Moines Register.

Borgmesteren oplyser videre, at han kendte Sarah Schmidt, som var ansat på det offentlige bibliotek i Cedar Falls.

Til Des Moines Register fortæller den 35-årige campist Felicia Coe, som befandt sig på Maquoketa Caves State Park Campground fredag morgen, at hun tidligt om morgenen hørte skrig og derefter en høj smæklyd.

Hendes kæreste troede, at det var lyden af fyrværkeri, men Felicia Coe sagde til ham, at ingen ville fyre fyrværkeri af så tidligt om morgenen, fortæller hun til Des Moines Register.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.