Norsk selskab vil dække abortudgifter for ansatte i USA

I lighed med flere af USA's største virksomheder vil norske Equinor hjælpe ansatte i USA, som ønsker abort.

Artiklens øverste billede
I USA har der været demonstrationer lige siden, at Højesteret åbnede for begrænsninger af abortrettigheder. Her er det i Washington, at der protesteres. Foto: Nathan Howard/Getty Images/AFP

Det norske energiselskab Equinor vil tilbyde økonomisk støtte til kvindelige medarbejdere i USA, som kan blive nødt til at rejse ud af den delstat, de bor i, for at få foretaget en abort.

Det skriver avisen Dagens Næringsliv ifølge nyhedsbureauet NTB.

Tilbuddet er en konsekvens af, at USA’s højesteret den 24. juni omstødte ”Roe v. Wade”, som siden 1973 har givet amerikanske kvinder ret til abort.

Det betyder i praksis, at USA’s 50 delstater selv kan bestemme, om abort skal være lovligt eller ej.

- Vi mener, at kvinders ret til selv at bestemme over eget liv og helbred er en grundlæggede rettighed og en forudsætning for ligestilling, siger Ola Morten Aanestad, der er pressetalsmand for Equinor.

I forvejen har en række store selskaber i USA i kølvandet på den omstridte afgørelse i højesteret sagt, at de vil dække rejseudgifter for kvindelige medarbejdere, som eventuelt vil rejse til andre stater for at få en abort.

Tilbuddet gælder ansatte i blandt andet Apple, Amazon, Disney. Tesla og Shell.

Også flere af de største amerikanske banker er villige til at støtte medarbejdere, som ønsker at afbryde en graviditet.

USA’s største bank, JP Morgan Chase, skrev 25. juni til sine ansatte - dagen efter den skelsættende afgørelse i højesteret - at, hvis de bor i en stat, hvor abort er blevet ulovlig, vil selskabet dække deres rejseudgifter til en stat, hvor det er lovligt, fra og med juli.

Det skriver det amerikanske medie NPR.

Equinor, der tidligere var kendt som Statoil og StatoilHydro, har haft virksomhed i USA i en årrække. Selskabet har cirka 1000 ansatte i landet og kontorer i Boston, Houston, Connecticut, San Francisco og New York.

Abort er et særdeles betændt emne i USA. Modstanden er særlig stor i konservative delstater i Syden og Midtvesten. I mere liberale stater på øst- og vestkysten er folk i større grad for kvinders ret til abort.

Flere sydlige delstater har vedtaget love, der gør det muligt at sagsøge klinikker for tusindvis af dollar, hvis de foretager aborter.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.