Mindst tre personer er omkommet i togafsporing i Missouri

Et passagertog kørte af sporet, da det ramte en lastbil i delstaten Missouri. Adskillige mennesker er kvæstet.

Artiklens øverste billede
Ifølge togselskabet Amtrak var der omkring 243 passagerer og 12 ansatte om bord på toget, da ulykken indtraf. Arkivfoto: Stefani Reynolds/Ritzau Scanpix

Tre mennesker har mistet livet i en togulykke i den amerikanske delstat Missouri mandag.

Det oplyser talsmand for Missouri State Highway Patrol Justin Dunn på et pressemøde.

- Der er adskillige kvæstede, og vi kan bekræfte, at der er tre dræbte - to om bord på toget og en person i lastbilen, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge togselskabet Amtrak var der omkring 243 passagerer og 12 ansatte om bord på toget, da det ramte en lastbil med tippelad - en såkaldt dumper - og kørte af sporet.

Det rapporterer CNN.

Toget var på vej fra Los Angeles til Chicago, da ulykken indtraf i Chariton County mandag eftermiddag lokal tid.

- Vi beder folk i Missouri om at bede for alle dem, der er berørt, skriver Missouris guvernør, Mike Parson, i et tweet.

Politiet betegner ulykken som ”omfattende”.

Ifølge Justin Dunn bliver en lokal skole i den lille by Mendon i Chariton County brugt som et modtagecenter for de passagerer, som har pådraget sig mindre skader.

Ifølge Missouri State Highway Patrol blev cirka otte togvogne og to lokomotiver afsporet i ulykken, der skete omkring klokken 12.42 lokal tid.

Togpassageren Robert Nightingale fortæller til CNN, at han forsøgte at tage en lur, da hans togvogn pludselig afsporede og landede på siden.

- Jeg var ved at døse hen. Toget var forsinket, så jeg havde besluttet mig for at tage en lur inden min frokostaftale. Og så begyndte alting pludseligt at gå i slowmotion, fortæller han.

- Det var som om, at jeg kunne mærke sporene køre frem og tilbage, frem og tilbage, tilføjer han.

Efter at toget var stoppet, kravlede Robert Nightingale og nogle af de andre passagerer fra vognen ud af toget og op på taget.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.