USA's højesteret fjerner føderal ret til abort

USA’s øverste domstol tilsidesætter en 49 år gammel afgørelse, der anerkender kvinders ret til abort.

Artiklens øverste billede
Abortmodstandere fejrer fredagens afgørelse uden for den amerikanske højesteret i Washington D.C. Foto: Evelyn Hockstein/Reuters

Med stemmerne 5-4 har de ni dommere i USA’s Højesteret fredag omstødt ”Roe v. Wade” fra 1973, der sikrer retten til abort i hele USA.

Flertallet af dommerne mener, at den skelsættende afgørelse dengang var forkert, fordi USA’s forfatning ikke specifikt nævner abortrettigheder.

- Forfatningen har ingen henvisning til abort, så en sådan ret er ikke implicit beskyttet af nogen forfatningsbestemmelser, siger højesteretsdommer Samuel Alito.

”Roe v. Wade” sikrer retten til abort. Efterfølgende er det i andre sager slået fast, at abort kan foretages frem til det punkt, hvor et foster kan klare sig uden for livmoderen. Det anses for at være mellem 24. og 28. graviditetsuge.

Fredagens historiske afgørelse fra USA’s øverste domstol er dramatisk, men var ikke desto mindre ventet.

I maj tydede et lækket notat fra dommer Alito på, at det konservative flertal blandt dommerne havde besluttet at fjerne retten til abort.

Fredagens afgørelse ligger i store træk på linje med indholdet i det lækkede notat, der udløste en heftig politisk debat.

Det ses som en sejr for republikanere og kræfter på USA’s religiøse højrefløj, der ønsker at forbyde eller i hvert fald begrænse abort.

Baggrunden for den amerikanske højesteretsafgørelse er, at delstaten Mississippi tidligere har indført en abortlov, der begrænser retten til abort.

Den sag var endt ved USA’s højeste domstol efter at være blevet underkendt af lavere domstole.

Chefdommer John Roberts skriver separat i afgørelsen, at han støtter delstaten Mississippis lov på området, men at han ikke ville tage det skridt at omstøde den 49 år gamle sag, der har dannet præcedens på området. Et flertal i Højesteret mente dog noget andet.

En række delstater har allerede vedtaget love, der begrænser retten til abort.

Efter fredagens afgørelse fra USA’s Højesteret er det ventet, at de love vil træde i kraft inden for kort tid.

Missouri er fredag eftermiddag dansk tid blevet den første delstat, der forbyder abort efter højesterettens afgørelse, oplyser delstatens justitsminister ifølge AFP.

De tre dommere på den liberale fløj - Stephen Breyer, Sonia Sotomayor og Elena Kagan - skriver i en fælles udtalelse:

- Uanset hvad omfanget bliver af de kommende love, er ét resultat af dagens afgørelse sikkert: indskrænkning af kvinders rettigheder og af deres status som frie og lige borgere.

Amnesty International ser afgørelsen som et vendepunkt for næsten 50 års beskyttelse af kvinders rettigheder i USA.

Desuden vil den bringe millioner af piger og kvinders liv og helbred i fare, mener Simone Nørholm, policyansvarlig for køn i Amnesty Internationals danske afdeling.

- Adgangen til sikre aborter er en menneskeret. At tvinge nogen til at fuldføre en graviditet imod deres ønske, er grotesk, siger hun.

- Det er et faktum, at abortforbud ikke afskaffer aborter. Der kommer ikke engang færre aborter af det. Men forbud fører til usikre aborter, der i værste tilfælde kan koste den gravide livet eller have katastrofale følger for dennes helbred.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.