Dødsdømt teenager frifundet for drab - 91 år for sent

Alexander McClay Williams er stadig den yngste til at blive idømt dødsstraf i delstaten Pennsylvania.

En sort teenager, der blev henrettet for drabet på en hvid kvinde tilbage i 1931, er nu blevet frikendt af en domstol i den amerikanske delstat Pennsylvania.

Det sker, efter at hans eneste overlevende søster har kæmpet for at få ham frikendt for forbrydelsen i flere årtier.

Alexander McClay Williams var 16 år, da han blev dømt til døden. Han er dermed stadig den yngste person, der er blevet idømt dødsstraffen i delstaten.

Det tog den daværende jury i 1931 fire timer at finde den unge amerikaner skyldig i drabet. 91 år senere har en dommer erklæret ham uskyldig.

- Jeg er bare glad for, at det endelig blev, som det skulle have været i begyndelsen, siger søsteren, Susie Williams, til mediet Philadelphia Inquirer.

- Vi ville bare have dommen ændret, for vi vidste, at han var uskyldig, og nu vil vi have, at alle andre også skal vide det, siger den i dag 92-årig søster.

Ifølge advokaten i sagen er beslutningen en anerkendelse af, at anklagerne mod den 16-årige teenager aldrig skulle have været rejst. Det siger han i en erklæring torsdag.

Offeret i sagen blev fundet død i oktober 1930 på et center for unge lovovertrædere, hvor Alexander McClay Williams på daværende tidspunkt afsonede på ubestemt tid.

Kvinden var blevet brutalt myrdet i sit sommerhus, som lå på centrets område.

Williams blev efterfølgende afhørt fem gange uden at have en advokat ved sin side eller en forælder til at bevidne afhøringen.

Han endte med at tilstå på trods af manglen på direkte beviser eller øjenvidner i sagen.

Da teenageren endelig fik sig en advokat, var det tilsyneladende ikke i tids nok til at få stablet et overbevisende forsvar på benene.

Hans advokat, William H. Ridley, var da også oppe imod en række af advokater, som staten havde på plads.

Nu er det blevet slået fast, at ”betydelige” beviser blev ignoreret, da sagen kørte i 1931. Blandt andet et sort blodigt håndtryk fra en voksen mand, der blev fundet nær gerningsstedet.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.