Ansat har skudt og dræbt tre på fabrik i amerikanske Smithsburg

Tre personer er dræbt, og en er i kritisk tilstand efter et skyderi i en fabriksbygning i delstaten Maryland.

En person har torsdag dræbt tre personer i en fabriksbygning i byen Smithsburg i den nordlige del af den amerikanske delstat Maryland.

En fjerde person er i kritisk tilstand efter at være blevet skudt, og den formodede gerningsmand er i politiets varetægt.

Gerningsmanden blev såret i en skudveksling med en politibetjent. Begge er bragt til hospitalet for behandling af skudsår. Det fortæller den lokale sherif Douglas Mullendore på et pressemøde efter skyderiet.

Politiet har ikke offentliggjort identiteten på gerningsmanden, men oplyser, at vedkommende er 23 år, og at det var et halvautomatisk håndvåben, der blev brugt under skyderiet.

Douglas Mullendore afviser at fortælle mere om omstændighederne og mulige motiver for skyderiet. Dog oplyser sheriffen, at gerningsmanden og ofrene var ansat på fabrikken Columbia Machines, hvor skyderiet fandt sted.

Columbia Machine fremstiller maskiner og andet udstyr til at lave beton.

En talsmand for Columbia Machine siger, at selskabet samarbejder med myndighederne i efterforskningen af skyderiet, men afviser at kommentere yderligere.

Skyderiet i Maryland er det seneste i en række af skyderier i USA, der har kostet uskyldige livet.

I slutningen af maj skød og dræbte en 18-årig mand 19 elever og to lærere på en skole i byen Uvalde i Texas. Tidligere i maj skød og dræbte en mand ti personer i et supermarked i Buffalo i delstaten New York.

Den seneste tids skyderier har endnu en gang sat gang i debatten om den amerikanske våbenlovgivning.

Flere demokrater, herunder USA’s præsident, Joe Biden, ønsker en strammere våbenlovgivning.

Skærpet kontrol med våben møder dog dyb modstand fra flere sider i det amerikanske samfund. Især fra republikanere.

I USA er over 18.000 personer indtil videre i 2022 blevet dræbt af skud. Tallet inkluderer næsten 10.300 selvmord ifølge organisationen Gun Violence Archive.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.