Våbenlobby gør klar til omdiskuteret årsmøde midt i amerikansk tragedie: »Det er bare de skide socialister«
Det Nationale Riffelforbund, NRA, gør klar til sit længe ventede årsmøde. Det sker midt i en amerikansk tragedie.
HOUSTON
Når Det Nationale Riffelforbund, NRA, fredag slår dørene op for sit længe ventede årsmøde i Houston i delstaten Texas, sker det midt i den hedeste diskussion om USA’s liberale og særdeles omdiskuterede våbenlovgivning i mange år.
Tirsdag blev 19 børn og to voksne dræbt på Robb Elementary School i byen Uvalde kun godt 450 km fra, hvor årsmødet finder sted.
Men det har indtil videre ikke fået NRA til at aflyse årsmødet, efter det i to år i træk ikke har været afholdt pga. coronapandemien.
Det er James Carne fra staten Ohio glad for.