Den amerikanske flåde er ramt af et problem, som den ikke selv kan forklare

En række selvmord inden for kort tid har sat fokus på trivslen - eller manglen på samme - i USA's flåde.

Artiklens øverste billede
Kadetter fra den amerikanske flåde er bundet af flerårige kontrakter, der kan være svære at komme ud af. Arkivfoto: Matt Rourke/AP

Den amerikanske flåde er ramt af et problem, som den selv har vanskeligt ved at komme med en forklaring på.

En stribe selvmord inden for kort tid i sidste måned har sat fokus på manglende trivsel og til tider ekstreme arbejdsvilkår, og nu afslører nye tal, at flere og flere vælger at desertere fra flåden.

NBC News har fået opgørelserne fra flåden selv. De viser, at antallet af desertører er fordoblet på ganske få år. Således var der i 2019 i alt 63 personer, der blev stemplet som desertører. Året efter var tallet 98, og i 2021 var det vokset til 157. Ud af de cirka 340.000 ansatte i flåden er der tale om et lille tal, men udviklingen er alligevel markant.

Mens flere forlader flåden før tid, så er tendensen modsat inden for de øvrige dele af USA’s forsvar, hvor antallet af desertører enten falder eller er uændret over perioden.

Straffen for at desertere under krigstid kan være dødsstraf eller fængsel på livstid. Uden for krigstid kan det i værste fald føre til ubetinget fængselsstraf. De fleste, som stemples som desertører, vender tilbage efter et stykke tid, blandt andet fordi de kan blive efterlyst af politiet.

Det vakte opsigt, da tre personer på det amerikanske krigsskib "USS George Washington" begik selvmord på mindre end én uge i april. Skibet er i øjeblikket ved at blive restaureret. Arkivfoto: Vincent Yu/AP

Spørgsmålet er, hvorfor de smutter? En talsperson fra flåden, Devin Arneson, siger til mediet National Public Radio, at hun ikke ønsker at spekulere i, hvad der får personerne til at flygte – eller ultimativt tage livet af sig selv – men anerkender, at de ansatte kan være udsat for forskellige »stressfaktorer«, der kan påvirke dem mentalt. Flåden har iværksat en undersøgelse af omfang og årsager, lyder det.

Hvis man spørger juridiske rådgivere, der har tæt kontakt til nogle af de personer, der ønsker at forlade flåden før tid, er der dog ingen tvivl om, hvor roden til problemet skal findes.

En af rådgiverne er Stephen Karns, som NBC News har talt med. Han fortæller, at psykiske problemer har spillet en væsentlig rolle i næsten alle af de 1.000 sager om ulovligt fravær eller desertering, som han har været involveret i.

»Militæret kan være et fantastisk sted at være. Men hvis du af den ene eller anden årsag ikke kan lide det, kan det være et meget kvælende og ulykkeligt sted at være,« siger han.

Både han og Lenore Yarger, der arbejder for en ngo, som har specialiseret sig i sager, hvor folk gerne vil forlade det amerikanske forsvar, peger på, at de ofte unge rekrutters kontrakter stort set er umulige at komme ud af. Kontrakterne varierer i længde, men det er ifølge NBC News ikke usædvanligt, at unge ned til 18-årsalderen binder sig for op til seks år.

»De føler sig fanget,« mener Lenore Yarger.

Sagerne om mistrivsel i flåden er nået til øverste politiske sted, hvor forsvarsminister Lloyd Austin lover handling. Det er dog uvist, hvad der kommer til at ske.

»Der er tydeligvis et problem. Vi er nødt til at blive lidt klogere på, hvad problemet er, og så skal vi finde ud af, hvad vi skal gøre for at undgå disse problemer i fremtiden,« sagde Lloyd Austin tidligere på måneden.


Er du i krise eller har tanker om selvmord?

Kontakt anonymt Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.

Eller kontakt Livsliniens chatrådgivning mandag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag og søndag kl. 13-17.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.