Demokrater vil trodse højesterets holdning med lovsikret abort

USA's demokrater vil forsøge at skrive abortretten ind i føderal lov, så den ikke er afhængig af højesteret.

Artiklens øverste billede
Demonstranter gik på gaden i kølvandet på et lækket dokument, som viste, at USA's højesteret havde et midlertidigt flertal for at afskaffe retten til abort. Arkivfoto: Joseph Prezioso/Ritzau Scanpix

Demokraterne i USA vil onsdag forsøge at få skrevet kvinders ret til abort ind i føderal lovgivning, så en omgørelse af ”Roe mod Wade”-afgørelsen ikke vil fjerne den frie abort.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Helt konkret vil Demokraterne forsøge at få et lovforslag, som sikrer retten til abort, stemt igennem Senatet.

Senatet består af 100 senatorer - to fra hver af de 50 delstater. Og onsdag kan de republikanske senatorer ikke længere gemme sig fra spørgsmålet om abort, siger Chuck Schumer, Demokraternes leder i Senatet.

- Hver eneste amerikaner kommer til at se, hvor hver eneste senator står, siger Schumer på et pressemøde.

I øjeblikket står det ikke nogen steder i USA’s føderale lovgivning, at kvinder har ret til at få en abort.

Men en højesteretsdom kendt som ”Roe mod Wade” afgjorde i 1973, at kvinden Norma McCorvey havde ret til en abort, selv om det var ulovligt i hendes hjemstat, Texas.

Dommen har siden udgjort den retslige præcedens, der har sikret kvinders ret til abort.

Men det kan alt sammen være på vej til at ændre sig.

Et lækket notat fra USA’s højesteret viste i sidste uge, at et flertal af dommerne var klar til at omstøde ”Roe mod Wade”. Delstaten Mississippi havde bedt retten om at vurdere, om den måtte afskaffe den frie abort.

Chuck Schumer kalder det lækkede notat for en ”vederstyggelighed” og fastslår, at et flertal af amerikanere ønsker, at kvinder skal have ret til abort.

- Kvinders valg skal ikke være op til en håndfuld højreorienterede dommere. Kvinders valg skal ikke være op til en håndfuld højreorienterede politikere. Det er kvinders ret, siger han.

Højesteretsdommere bliver udpeget af den siddende præsident og kan bestride embedet på livstid. Seks af de nuværende dommere er udpeget af republikanske præsidenter, mens tre er udpeget af demokratiske.

I Senatet er det for nuværende meget tæt i fordelingen mellem republikanere og demokrater. 50 af medlemmerne er republikanere, mens 48 er demokrater.

De resterende to er løsgængere, men stemmer typisk med Demokraterne. Blandt dem er Bernie Sanders, som stillede op som præsident i 2016 og 2020.

Når en afstemning i Senatet ender i en lige fordeling, er det vicepræsident Kamala Harris’ stemme, som afgør afstemningen.

Demokraterne bliver dog spået ringe chancer på onsdag af det franske nyhedsbureau AFP. I de fleste tilfælde kræver det 60 stemmer eller flere for at gennemføre lovgivning af særlig vigtig karakter.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.