Narkoagenter har anholdt østats premierminister i Miami-lufthavn

De Britiske Jomfruøers premierminister blev anholdt, da han mødtes med agenter, der agerede kokainsmuglere.

Premierministeren i De Britiske Jomfruøer er torsdag blevet anholdt i en lufthavn i Miami i USA af amerikanske agenter.

Premierminister Andrew Fahie mistænkes for hvidvaskning af penge og sammensværgelse om at importere kokain til USA.

Det oplyser amerikanske myndigheder.

De Britiske Jomfruøer er et britisk oversøisk territorie i Caribien øst for Puerto Rico.

51-årige Andrew Fahie blev anholdt i Miami sammen med direktøren for De Britiske Jomfruøers havnemyndigheder, Oleanvine Maynard.

De to blev anholdt af føderale agenter fra det amerikanske narkopoliti (DEA) og betjente fra lufthavnen i Miami.

Fahie og Maynard blev anholdt, da de mødtes med undercover-agenter fra DEA, der udgav sig for at være kokainsmuglere.

Formålet med mødet var at tjekke en forsendelse på 700.000 dollar - knap fem millioner kroner - i kontanter om bord på et fly, som de troede skulle til De Britiske Jomfruøer.

DEA-agenterne udgav sig for at være medlemmer af det mexicanske narkokartel Sinaloa.

Det oplyser de amerikanske myndigheder til avisen The Miami Herald.

Andrew Fahie og Oleanvine Maynard, som var i Miami til en krydstogt-konference, tog ud til lufthavnen torsdag morgen lokal tid for at inspicere den påståede sending af kontanter.

Det skete, efter at DEA-agenterne havde fortalt dem, at pengene var en tilkendegivelse for at tillade kartellets fremtidige kokainsendinger at blive transporteret gennem De Britiske Jomfruøer til USA.

En tredje mistænkt, Kadeem Maynard, som er søn af havedirektør Oleanvine Maynard, blev også anholdt i forbindelse med sagen torsdag. Dog ikke i Miami, oplyser myndighederne.

Alle tre er mistænkt for at planlægge at importere mere end fem kilo kokain til USA.

En formel anklage ventes at blive indgivet ved en føderal domstol i Miami inden længe.

/ritzau/dpa

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.