Militærfly med faldskærmshold udløste evakuering af Kongressen

Kongresbygningen i Washington D.C. måtte evakueres som følge af fejlkommunikation om en faldskærmsopvisning.

Artiklens øverste billede
Nancy Pelosi. Foto. Pedro Ugarte

Et militærfly med faldskærmsspringere, som skulle lave en opvisning under en baseballkamp i Washington D.C., udløste onsdag en sikkerhedsalarm ved den amerikanske kongresbygning.

Alarmen forårsagede en evakuering af Kongressen.

Det oplyser politiet.

Formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, kalder alarmen for en ”skandaløs og skræmmende fejl” fra den amerikanske luftfartsmyndigheds (FAA) side.

Hun mener, at FAA burde have underrettet Kongressens politi om den planlagte faldskærmsopvisning.

Pelosi fortæller, at Kongressen vil gennemgå konklusionerne i en efterforskning af hændelsen for at fastslå, hvad der gik galt.

Onsdag aften lokal tid oplyste Kongressens egen politistyrke, at det havde spottet et fly, som udgjorde en ”sandsynlig trussel” mod kongresbygningen.

Få minutter senere oplyste samme politi, at der ikke længere var nogen trussel, og at Kongressen var blevet evakueret ud fra et forsigtighedsprincip.

Senere onsdag aften oplyste politiet i Washington D.C., at der var tale om et fly med medlemmer af den amerikanske hærs faldskærmshold, The Golden Knights.

Faldskærmsspringerne hoppede senere ud af flyet over baseballholdet Washington Nationals’ stadion, Nationals Park, godt halvanden kilometer væk fra Kongressen.

- Den unødvendige panik forårsaget af denne tilsyneladende forsømmelighed var særlig skadelig for ansatte, der stadig kæmper med traumet efter angrebet på deres arbejdsplads den 6. januar, udtaler Nancy Pelosi i en erklæring sent onsdag aften lokal tid.

Det sker med henvisning til et dødeligt stormløb på kongresbygningen den 6. januar 2021.

FAA har afvist at kommentere onsdagens hændelse.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.