Dommer kalder langvarigt mundbindskrav i USA for ulovligt

Der har siden februar 2021 været krav om mundbind i offentlig transport i USA. Kravet er ulovligt, lyder det.

Artiklens øverste billede
Joe Biden bruger også selv mundbind i flere situationer stadigvæk. Foto: MANDEL NGAN / AFP

I over et år har amerikanerne været pålagt at benytte sig af mundbind, hvis de eksempelvis transporterer sig i tog, bus, fly eller i taxa.

Kravet blev indført af præsident Joe Bidens administration i februar 2021.

Ifølge en amerikansk dommer, Kathryn Kimball Mizelle fra delstaten Florida, er kravet dog ulovligt. Det meddeler dommeren mandag.

Vurderingen lyder, at USA’s Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) har overskredet sin bemyndigelse, ikke har rådført sig ordentligt i offentligheden og ikke har forklaret sine handlinger tilstrækkeligt.

Dommeren har sendt sin afgørelse til CDC. Det fremgår mandag dog ikke umiddelbart, om afgørelsen straks får betydning.

Onsdag i sidste uge valgte CDC at forlænge kravet i yderligere 15 dage. Det stod oprindeligt til at udløbe 18. april, men blev forlænget til 3. maj.

Begrundelsen var, at det var nødvendigt at holde øje med en påbegyndende stigning i antallet af tilfælde af coronasmitte.

Det forklarede Det Hvide Hus’ talskvinde på et pressemøde.

- De prøver at sikre os en lille smule mere tid, så vi kan se den potentielle indvirkning, som det stigende antal smittede har på alvorligt sygdomsramte - herunder indlæggelse, dødsfald og pres på hospitalerne, sagde hun.

Flere store amerikanske erhvervsorganisationer og republikanske politikere har opfordret til, at mundbindskravet øjeblikkeligt bliver droppet.

I Danmark blev stort set samtlige coronarestriktioner - herunder krav om mundbind udvalgte steder - droppet fra 1. februar i år.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.