Bob Sagets dødsårsag slået fast: Slog baghovedet og gik i seng

Det var et hovedtraume, der i januar tog livet af den amerikanske skuespiller Bob Saget, oplyser hans familie.

Artiklens øverste billede
Bob Saget blev i januar fundet død på et hotelværelse i Florida. Nu er årsagen til hans død slået fast. Arkivfoto: Richard Shotwell/Ritzau Scanpix

Den amerikanske skuespiller og komiker Bob Saget, der i januar blev fundet død på et hotelværelse i Orlando i Florida, døde af et hovedtraume.

Det oplyser hans familie i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Myndighederne har fastslået, at Bob døde af et hovedtraume, lyder det fra hans familiemedlemmer.

- De har konkluderet, at han ved et uheld slog baghovedet på noget, tænkte ikke over det og gik i seng, tilføjer de.

Det fremgår også, at hverken stoffer eller alkohol var involveret.

Tidligere har omstændighederne omkring hans død været ukendte.

Bob Sagets fødenavn er Robert Lane Saget. Skuespilleren, der blev 65 år, var en af stjernerne i den populære sitcom ”Full House”, der kørte over skærmen i otte sæsoner fra 1987 til 1995.

Han havde den centrale rolle som enkemanden Danny Tanner, en enlig far til tre piger, som han bestræbte sig på at opdrage assisteret af sin svoger Jesse og vennen Joey.

Herhjemme blev serien også vist under navnet ”Hænderne Fulde”.

Fra 2016 til 2020 viste streamingtjenesten Netflix en fortsættelse af serien med hovedfokus på en af Dannys døtre, DJ Tanner.

Tidligere havde efterforskere udelukket stoffer i forbindelse med hans død, og at der skulle være sket en forbrydelse, skriver nyhedsbureauet dpa. De mistænkte, at han døde af et hjerteanfald eller et slagtilfælde, hvilket altså viste sig at være forkert.

”Full House”-stjernens begravelse foregik 14. januar.

- I dag bliver den hårdeste dag i mit liv, skrev John Stamos, der spillede Jesse i ”Full House”, på Twitter den dag.

Efter Sagets død hyldede søstrene Mary-Kate Olsen og Ashley Olsen også Saget som ”den mest elskende, medmenneskelige og generøse mand”, skriver AFP.

De to kendte søstre spillede begge rollen som Michelle Tanner, datter til Danny Tanner, i ”Full House”.

Bob Saget efterlod sig sin anden hustru, Kelly Rizzo, og tre børn, som han fik med sin første hustru, Sherri Kramer Saget.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.