Joe Biden skal finde en ny dommer til USA's højesteret. Han har to krav til sine kandidater

Et af medlemmerne af USA's magtfulde Højesteret vil gå på pension. Det giver Joe Biden mulighed for at sætte sit aftryk.

Artiklens øverste billede
Stephen Breyer annoncerede sin beslutning torsdag på et pressemøde sammen med Joe Biden. Foto: SAUL LOEB / AFP

Det ældste medlem af USA’s højesteret, 83-årige Stephen Breyer, vil gå på pension.

Dermed står Joe Biden til at kunne et valg, der kan få afgørende betydning årtier ud i fremtiden. Det er nemlig ham, der som USA’s præsident har til opgave at nominere en afløser til højesteretten, som i det amerikanske system ofte har stor betydning for den principielle indretning af dele af samfundet.

Alene i de kommende måneder skal højesteretten træffe afgørelser i spørgsmål om udvidede våbenrettigheder og en mulig indskrænkelse af retten til abort.

Joe Biden har allerede fortalt, han vil gå til opgaven med at finde en afløser til Stephen Breyer. Og udover han selvfølgelig vil skæve til kvalifikationer, så har Biden torsdag erklæret, at han også vil overholde et valgløfte om at se på køn og hudfarve. Og for begge faktorer vil der kun være ét rigtigt svar.

»Jeg har ikke truffet nogen beslutning endnu med en enkelt undtagelse: Personen, jeg nominerer, kommer til at være en med ekstraordinære kvalifikationer, karakter, erfaring og integritet. Og den person vil være den første sorte kvinde nogensinde nomineret til USA’s højesteret,« sagde Biden på et pressemøde afholdt sammen med Stephen Breyer og fortsatte:

»Det burde i mine øjne være sket for længst. Jeg forpligtede mig til dette under valgkampen, og jeg vil overholde det løfte.«

For nuværende er rettens ni pladser besat af seks mænd og tre kvinder. Hvad gælder etnisk ophav er den ene af mændene sort og den ene af kvinderne af latinamerikansk afstamning.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Selvom der altså er spot på kandidaternes køn og race i denne ombæring, er det nok lige så vigtigt at se på den mere partipolitiske del af sagen.

For øjeblikket er USA’s højesteret nemlig tiltet til den konservative del af spektret med seks af de siddende dommere udpeget af republikanske præsidenter og blot tre udpeget af demokrater. Den balance kommer Joe Biden ikke til at kunne rykke ved i denne ombæring, da Stephen Breyer netop er en af de mere liberalt-sindede dommere. Han blev nomineret af Bill Clinton og indtrådte i 1994.

Donald Trump nåede i sin enlige præsidentperiode at nominere hele tre af de nuværende dommere. Dertil er to nomineret af Barack Obama, to af George Bush Jr. og en enkelt af George Bush sr..

Mens det er præsidenten, der bestemmer, hvem der nomineres til ny dommer, er det Senatet, der skal godkende valget.

Her har demokraterne magten for nuværende, så det forventes ifølge amerikanske medier ikke at blive et problem for Joe Biden at få sin kandidat stemt igennem.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.