FBI tæt på at have opklaret sag om drab på 22-årig eventyrer

Det vakte stor opmærksomhed, da en 22-årig ung kvinde forsvandt sidste år. FBI holder forlovede ansvarlig.

Artiklens øverste billede
Gabby Petito forsvandt, da hun var på rejse tværs gennem USA med sin forlovede Brian Laundrie i en beboelig varevogn. FBI mener, at Laundrie, der har taget sit eget liv, er ansvarlig for Petitos død. - Foto: Florida Police/Reuters

Forbundspolitiet i USA, FBI, er meget tæt på at kunne afslutte efterforskningen af den unge eventyrer Gabrielle ”Gabby” Petitos død.

Ifølge FBI har Petitos forlovede, Brian Laundrie, taget ansvaret for hendes død i en notesbog.

Laundrie tog sit eget liv, da mistanken omkring hans mulige rolle i drabet begyndte at vokse. Han blev fundet død i oktober med notesbogen på sig, næsten to måneder efter at Petito blev meldt savnet.

FBI skriver i en pressemeddelelse fredag, at intet tyder på, at andre end den 23-årig Brian Laundrie var involveret i Petitos død.

Petitos familie skriver i en erklæring fredag, at de efter at have talt med FBI er overbeviste om, at Laundrie dræbte deres 22-årige datter.

- Kvaliteten af den efterforskning, der er foretaget af FBI, efterlader ingen tvivl om, at Brian Laundrie dræbte Gabby, skriver familien via deres advokat.

Petitos forsvinden vakte enorm medieinteresse i USA og i øvrige dele af verdenen i ugevis.

Det unge par var på rejse tværs gennem USA, hvor de løbende lagde videoer op af dem selv online.

I slutningen af august stoppede de daglige videoer pludseligt, og Petitos familie fik det sidste livstegn fra hende deromkring.

1. september vendte Brian Laundrie så tilbage til sit hjem i Florida uden sin forlovede. Omkring to uger efter forsvandt Laundrie, efter at han havde nægtet at samarbejde med politiet.

Få dage efter blev der fundet ligrester i en nationalpark i Wyoming. Det viste sig senere at være Petitos. Ifølge politiet var hun blevet kvalt ihjel.

20. oktober blev Brian Laundrie fundet i et naturreservat i Florida sammen med nogle personlige ejendele, blandt andet notebogen. Yderligere undersøgelser viste, at Laundrie havde taget sit eget liv.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.