Joe Biden forudser russisk militærindtrængen i Ukraine

Ruslands præsident Putin vil rykke ind i Ukraine, forudser Biden under markering af etårsdag som præsident.

Artiklens øverste billede
Biden sagde, at han bruger meget tid på at sørge for, at de Nato-allierede ”forstår hinanden” i spørgsmålet om konfrontation med Rusland. Foto: Chip Somodevilla/Getty Images/AFP

Torsdag er det et år siden, at demokraten Joe Biden blev indsat som præsident i USA. I den anledning holder han onsdag eftermiddag lokal tid pressemøde i Det Hvide Hus, hvor han gør status og tager imod spørgsmål fra journalister.

På et spørgsmål om den spændte situation i Ukraine advarer Biden om, at det vil være ”en katastrofe for Rusland”, hvis russerne invaderer nabolandet mod vest.

Det skønnes, at Rusland har opstillet 100.000 soldater i områder, der grænser op til Ukraine. Det sker på et tidspunkt, hvor russerne har krævet, at USA og Nato giver garantier for, at Ukraine aldrig bliver en del af den vestlige forsvarsalliance.

Biden advarer om ”store menneskelige tab” for Rusland, hvis landet invaderer Ukraine.

Alligevel forudser den amerikanske præsident, at hans russiske kollega, Vladimir Putin, vil gå ind i Ukraine.

- Mit gæt er, at han vil trænge ind. Han er nødt til at gøre noget, siger Joe Biden.

Han påpeger dog, at en invasion i fuld skala vil udløse en massiv reaktion, der vil være dyr for Rusland og landets økonomi.

Ifølge Biden er der ikke enighed blandt Natos allierede om, hvordan de skal reagere, hvis Putin går ind i Ukraine.

Biden fortæller, at han bruger meget tid på at sørge for, at de Nato-allierede ”forstår hinanden” i spørgsmålet om konfrontation med Rusland.

- Rusland vil blive holdt ansvarlig, hvis det invaderer - og det afhænger af, hvad det gør. Hvis de trænger ind i mindre omfang, ender vi med at skændes om, hvad vi skal gøre ved det.

- Men hvis de rent faktisk gør, hvad de er i stand til, så vil det være en katastrofe for russerne, hvis de invaderer Ukraine yderligere, siger Biden.

På samme pressemøde fortæller Biden desuden, at hans første år som præsident har været et år med udfordringer, men også med ”enorme fremskridt”.

Præsidenten er optimistisk omkring pandemien og siger, at USA nu er et andet sted end tidligere, og at amerikanerne ikke vil se nedlukninger og skolelukninger igen.

Biden anerkender i samme ombæring, at myndighederne burde have gjort mere for at teste tidligere og lover, at der bliver taget hånd om det nu.

- Burde vi have testet mere tidligere? Ja, siger Biden til journalister i Det Hvide Hus.

Han understreger samtidig, at omikronvarianten af coronavirus ikke er årsag til at gå i panik.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.