USA øger sikkerhed forud for Trump-tilhængeres demonstration

Hundredvis af højreekstremistiske demonstranter forventes at deltage i demonstration i Washington D.C. lørdag.

Rejsende til lufthavnen i Washington D.C. vil i weekenden blive mødt af et øget sikkerhedsopbud.

Det skyldes en planlagt demonstration til støtte for den tidligere præsident Donald Trumps tilhængere, der stormede Kongressen i januar.

USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed advarer om risikoen for vold ved demonstrationen i et notat, som det amerikanske medie CNN har set.

En embedsmand uddyber over for Reuters, at advarslen er baseret på opslag på sociale medier fra personer, der er involveret i planlægningen af demonstrationen lørdag.

Hundredvis af højreekstremistiske demonstranter forventes at deltage i demonstrationen. Den har fået navnet ”Retfærdighed for J6”.

Det er en reference til datoen 6. januar, hvor Trump-tilhængere stormede Kongressen i forsøget på at standse den formelle godkendelse af Joe Biden som præsident.

Trump har fastholdt sine udokumenterede påstande om, at hans nederlag ved valget skyldtes omfattende valgsvindel.

Han har stået ved dem, selv efter at domstole, valgmyndigheder og medlemmer fra hans egen administration har afvist dem.

Trump-tilhængerne bag lørdagens demonstration påstår, at de mere end 600 mennesker, der står over for anklager i forbindelse med optøjerne 6. januar, er blevet mishandlet og udpeget på grund af deres politiske ståsted.

Politiet har generelt øget sikkerheden omkring kongresbygning siden stormløbet, hvor ruder blev smadret, politikere, herunder vicepræsident Mike Pence, måtte søge skjul, og fem personer mistede livet.

En politibetjent var blandt de døde.

De fleste hegn, der blev sat op omkring Kongressen, blev fjernet i juli, men der er stadig øget sikkerhed. Blandt andet står flere politibetjente end før vagt omkring bygningen.

Det amerikanske kongrespoliti siger, at nationalgarden vil stå til rådighed i weekenden, hvis der bliver behov for det i forbindelse med demonstrationen.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.