Biden besøger alle tre steder for 11. september-angreb på 20-årsdag

På 20-årsdagen for 9/11 besøger præsidentparret New York City, Pennsylvania og forsvarsministeriet i Virginia.

Artiklens øverste billede
Joe Biden og hans kone Jill Biden efter kirkebesøg. Foto: REUTERS/Elizabeth Frantz

Den amerikanske præsident, Joe Biden, vil mindes 20-årsdagen for angrebene mod USA 11. september 2001 ved at besøge samtlige tre steder, der blev angrebet.

Det oplyser Det Hvide Hus lørdag.

Lørdag 11. september vil Joe Biden og førstedame Jill Biden ”ære og mindes de tabte liv for 20 år siden”, skriver Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AFP.

Parret vil deltage i mindehøjtideligheder i New York City, hvor World Trade Centers tvillingetårne faldt, i Shanksville i delstaten Pennsylvania, hvor et kapret fly styrtede ned, og i Arlington i Virginia, hvor det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, blev angrebet.

Biden havde regnet med at markere 20-årsdagen for angrebene med en symbolsk tilbagetrækning af amerikanske soldater fra Afghanistan.

Men USA’s længstvarende krig endte i stedet i kaos, hvor det amerikanske militær blandt mange andre var uforberedt på den militante bevægelse Talibans hurtige overtagelse af landet.

Samtidig blev 13 amerikanske soldater dræbt i et selvmordsangreb ved lufthavnen i den afghanske hovedstad, Kabul, der dannede ramme om evakueringen af tusindvis af mennesker.

Flere pårørende til ofrene for angrebene 11. september 2001 opfordrede i august Joe Biden til at holde sig væk fra mindehøjtideligheder på 20-årsdagen, såfremt han ikke beordrede dokumenter om angrebene frigivet.

Pårørende har længe hævdet, at hemmelige dokumenter kan indeholde beviser for, at saudiarabiske myndigheder havde tilknytning til gerningsmændene og finansierede angrebsmændene.

Saudi-Arabien har tidligere sagt, at landet ikke spillede nogen rolle i angrebene.

Efter pres fra efterladte til næsten 3000 ofre for angrebene, som det militante al-Qaeda-netværk stod bag, beordrede Biden fredag justitsministeriet og andre myndigheder til at gennemgå dokumenterne med henblik på at frigive dem.

Under præsidentvalgkampen i 2020 lovede Biden, at han ville sørge for, at flere dokumenter ville blive stillet til rådighed for offentligheden.

- Nu da vi nærmer os 20-året for den tragiske dag, opfylder jeg det løfte, sagde Biden fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der er tale om hemmelige dokumenter om det amerikanske forbundspoliti FBI’s efterforskning af angrebene.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.