USA's højesteret afviser at bremse restriktiv abortlov i Texas

Texas har forbudt abort efter sjette graviditetsuge. Graviditeter efter voldtægt og incest er ikke undtaget.

Artiklens øverste billede
Aborttilhængere demonstrerede onsdag foran rådhuset i Edinburg i delstaten Texas. Foto: Joel Martinez/Ritzau Scanpix

Den amerikanske højesteret har onsdag afvist at blokere for et forbud mod abort efter sjette graviditetsuge i delstaten Texas.

Dermed gælder den restriktive abortlov, der trådte i kraft tidligere onsdag, fortsat.

Højesteret har afvist en såkaldt nødanmodning fra abortudbydere, der i givet fald ville forhindre en håndhævelse af loven, mens retssager om forbuddet står på. Det skete med stemmerne fem mod fire.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den nye lov forbyder abort efter sjette graviditetsuge og undtager ikke graviditeter efter voldtægt og incest.

Texas’ republikanske guvernør, Gregg Abbott, underskrev allerede loven i maj.

Dermed er Texas en blandt en række af konservative stater, der forbyder abort, når et hjerteslag kan måles i et foster. Det er normalt i sjette graviditetsuge.

Flere borgerrettighedsorganisationer og organisationer, der støtter abort, herunder ACLU og Planned Parenthood, havde anmodet USA’s højesteret om at bremse Texas-loven.

- Mellem 85 og 90 procent af de kvinder, som får en abort i Texas, er længere henne i deres graviditet end sjette uge. Det betyder, at loven vil forbyde næsten alle aborter i staten, udtalte ACLU tidligere onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Andre konservative delstater har forsøgt at komme igennem med lige så skrappe betingelser som Texas. Men de er blevet bremset af en højesteretsafgørelse fra 1973, der kendes som Roe versus Wade.

Den afgørelse sikrede retten til abort i USA - og i særlig grad kvinders ret til selv at vælge.

Den nye abortlov i Texas har mødt kraftig kritik fra blandt andre USA’s præsident, Joe Biden.

Han mener, at loven er i strid med den forfatningssikrede ret til abort og sagde tidligere onsdag, at hans regering vil ”beskytte og forsvare den ret”.

- Denne ekstreme lov i Texas er en åbenlys krænkelse af den forfatningssikrede ret, sagde Biden ifølge AFP.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.