Brandmænd har nu fundet 78 døde i boligblok i Miami

14 dødsofre blev gravet fri fredag. I alt savnes endnu 62 personer, som frygtes omkommet ved ulykken.

Artiklens øverste billede
En drone overflyver den sammenstyrtede bygning i Surfside i Florida. Redningsmandskab har nu fundet 78 omkomne i ruinerne af en sammenstyrtet boligblok nær Miami Beach. 14 dødsofre er blevet gravet fri fredag, siger en embedsmand til Reuters. Foto: Matias J. Ocner/Ritzau Scanpix

Redningsmandskab har nu fundet 78 omkomne i ruinerne af en sammenstyrtet boligblok i Surfside nær Miami Beach i Florida. 14 dødsofre er blevet gravet fri fredag, siger en embedsmand til Reuters.

I alt savnes endnu 62 personer, som frygtes omkommet ved ulykken.

Den 12 etager høje bygning af beton og stål styrtede delvist sammen tidligt den 24. juni.

- Det er et overvældende og hjerteskærende højt antal døde. Det berører os alle meget dybt, siger borgmesteren i Miami-Dade County, Daniella Levine Cava.

Antallet af savnede kan ændre sig, da det er muligt, at ikke alle de personer, som er opført på listerne over savnede, var i bygningen. Borgmesterkontoret i området har tidligere sagt, at myndighederne kun er helt sikre på, at der var 70 personer i blokken, da den kollapsede.

Årsagen til sammenstyrtningen er ikke fastslået. Der har været meget fokus på en rapport i 2018, som advarede om strukturelle fejl i byggeriet.

Redningsmandskab opgav først onsdag håbet om at finde overlevende i ruinerne.

- Det er med stort vemod, at jeg må fortælle, at vi har taget en ekstremt svær beslutning om at skifte fra en aktion med eftersøgning og redning til bjærgning, sagde Levine Cava.

Resterne af boligblokken blev søndag sprængt bort.

- Den kontrollerede bortsprængning skete for at kunne fortsætte søgningen efter overlevende, og inden området muligvis bliver ramt af en tropisk storm, oplyste Levine Cava.

Præsident Joe Biden besøgte i sidste uge stedet og talte med sørgende familiemedlemmer til de døde og savnede og med redningsfolkene.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.