USA-lovgivere stemmer ja til at gøre Washington D.C. til stat

Hvis District of Columbia får status som USA's 51 stat, skal det vælge to senatorer.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Eric Baradat/AFP

Et flertal i Repræsentanters Hus har torsdag stemt for at gøre Washington D.C. til den 51. stat i USA, rapporterer avisen Washington Post.

Det vil støde på hård modstand i Senatet, hvor Republikanerne vil lægge mange kræfter i at blokere det.

Vedtagelsen i Repræsentanternes Hus skete med 216 stemmer mod 208. Demokraterne har flertal i forsamlingen.

Flertallet siger, at det retter op på en historisk uret over for Washington D.C.

D.C. står for District of Columbia. Ofte omtales det blot som Washington. Det er USA’s hovedstad.

Det er det eneste område på USA’s fastland, der ikke er repræsenteret i Senatet.

Hvis Washington D.C. får status som en stat, skal det have to pladser i Senatet, som i dag har 100 medlemmer.

- Dette handler om demokrati. Det handler om selvstyre. Det handler om retten til at stemme, skriver Senatets demokratiske flertalsleder, Chuck Schumer, på Twitter.

Washington er en af Det Demokratiske Partis absolutte højborge. Så får District of Columbia status som den 51. stat i USA, er det overvejende sandsynligt, at området i så fald vil vælge to demokratiske senatorer.

Hver stat i USA er repræsenteret af to senatorer, uanset hvor store staterne er. Californien har knap 40 millioner indbyggere, mens Wyoming har knap 580.000 indbyggere, og de har altså lige mange repræsentanter i Senatet.

Det kræver mindst 60 stemmer i Senatet at gøre Washington til en stat. I dag er fordelingen 50-50 mellem republikanere og demokrater i Senatet. Ved stemmelighed kommer vicepræsident Kamala Harris stemme i spil. Hendes stemme er udslagsgivende.

Men ingen republikanske senatorer har offentligt erklæret, at de vil støtte District of Columbia.

Sidst antallet af stater i den amerikanske union blev udvidet var i 1959. Her fik Hawaii og Alaska status som stater.

Det er anden gang, at der stemmes om at gøre Washington D.C til en stat. Et forsøg i 2020 gik død i Senatet.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.