Trump nævnte i udtalelse ikke rigsretssag med et eneste ord

- Ingen ægte tilhænger af Donald Trump ville nogensinde tolerere politisk vold, siger præsidenten i en video.

Artiklens øverste billede
I en video offentliggjort på Det Hvide Hus' Twitter-konto fordømmer præsident Donald Trump sidste uges vold i Washington D.C. Foto: The White House/Reuters

I en videomeddelelse offentliggjort kort efter midnat torsdag dansk tid nævner præsident Donald Trump ikke med et eneste ord rigsretssagen mod ham.

Videoen er offentliggjort af Det Hvide Hus på Twitter, kort tid efter at et flertal i Repræsentanternes Hus stemte for at indlede en rigsretssag mod præsidenten.

Sent onsdag aften dansk tid stemte 232 medlemmer af Repræsentanternes Hus, herunder ti af Trumps republikanske partifæller, for at indlede en rigsretssag mod Trump for at have opildnet til oprør forud for et angreb på Kongressen i sidste uge.

Men i videomeddelelsen nævner Trump ikke rigsretssagen med et ord.

I stedet siger præsidenten blandt andet, at vold aldrig kan retfærdiggøres.

- Jeg vil gerne gøre det meget klart, at jeg utvetydigt fordømmer den vold, vi så i sidste uge. Vold og vandalisme har absolut ingen plads i vores land og ingen plads i vores bevægelse, siger han.

Trump siger også, at ingen ægte tilhænger af ham nogensinde vil tolerere politisk vold.

- Hvis du gør sådan nogle ting, støtter du ikke vores bevægelse, siger han.

- Dem, der deltog i angrebene i sidste uge, vil blive stillet til ansvar, tilføjer han.

Samtidig gentager præsidenten, at han fordømmer den vold, der fandt sted onsdag i sidste uge, hvor hundredvis af Trump-tilhængere stormede Kongressen, og fem mennesker omkom.

- Jeg blev chokeret og ked af den ulykkelige situation, der fandt sted ved Kongressen, siger han.

Parallelt med offentliggørelsen af Trumps video underskrev formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, den resolution om at stille Trump for en rigsret igen, der blev vedtaget sent onsdag aften dansk tid.

- I dag viste Repræsentanternes Hus, at ingen er over loven, ikke engang USA’s præsident, sagde hun ifølge nyhedsbureauet AFP, da hun underskrev resolutionen.

Donald Trump er den første præsident i USA’s historie, der bliver stillet for en rigsret to gange.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.