Pelosi gør klar til at indlede rigsretsproces mod Trump

Hvis ikke Trump bliver fjernet ved brug af 25. tilføjelse i forfatning, vil Pelosi forsøge at indlede rigsret.

Formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, er klar til at indlede en proces, der kan føre til den anden rigsretssag mod præsident Donald Trump.

Det skriver hun i et brev til Demokraterne i Huset.

I brevet skriver Pelosi, at hun er klar til at indlede en rigsretsproces, medmindre Donald Trump bliver fjernet fra præsidentposten, ved at vicepræsident Mike Pence gør brug af den 25. tilføjelse i forfatningen.

Det skriver nyhedsbureauerne AP og AFP.

Den 25. tilføjelse i USA’s forfatning gør det muligt for en vicepræsident og et flertal af ministrene i landet at afsætte en præsident, hvis denne anses for at være uegnet til at bestride posten.

En kilde tæt på Pence oplyste ifølge CNN søndag, at Pence ikke har afvist at gøre brug af den mulighed.

Trump bliver af Demokraterne beskyldt for at misbruge sin magt og opildne til uro, i forbindelse med at præsidentens tilhængere stormede USA’s kongresbygning onsdag.

- For at beskytte vores forfatning og vores demokrati vil vi handle hurtigt, fordi denne præsident udgør en overhængende trussel mod begge dele, skriver Pelosi i brevet til Demokraterne i Huset ifølge AP.

Pelosi siger, at sagen skal behandles med alvor, men også hurtigt, med få dage tilbage af Trumps præsidentperiode.

- Faren for det igangværende angreb mod vores demokrati, som denne præsident udøver, intensiveres, og det samme gør det umiddelbare behov for handling, skriver Pelosi.

Trump blev også stillet for en rigsret i vinteren 2020.

Selv om rigsretsprocessen startes op igen, er det langt fra sikkert, at Trump bliver væltet, inden han træder af 20. januar, hvor Biden overtager.

Processen kan tage lang tid, og det kræver to tredjedele flertal i Senatet at vælte præsidenten.

Tidligere søndag kom det frem, at den kommende præsident Joe Bidens rådgivere forsøger at finde en måde, hvorpå Trump kan sanktioneres uden at blive stillet for retten.

En rigsretssag i Senatet kan forsinke Bidens ministernomineringer og andet vigtigt arbejde, herunder en større økonomisk hjælpepakke, som Biden planlægger at indføre.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.