Trump sætter tyk streg under lov og orden i tale på akademi

Trump taler til de nyuddannede på West Point, mens uenigheder om militærets rolle under protesterne vokser.

I sin tale til de nyuddannede officerer på militærakademiet West Point lørdag understregede USA's præsident, Donald Trump, militærets "vedvarende" rolle.

Det sker, mens han forsøger at positionere sig som en beskytter af lov og orden i en tid med omfattende protester mod racisme og politivold i USA såvel som i mange andre dele af verden.

Trump sagde til den dimitterende klasse, at de er "samlet i en fælles mission: At beskytte vores land, at forsvare vores folk og at fortsætte traditionerne for frihed, lighed og privilegier, som så mange gav deres liv for at sikre".

Talen til de nyuddannede officerer lørdag fandt sted, mens spændinger mellem Det Hvide Hus og højtstående embedsmænd i det amerikanske forsvar vokser som følge af de væbnede styrkers rolle på amerikansk jord.

Trump har truet med at indsætte soldater for at dæmme op for protesterne, som er udløst af den sorte amerikaner George Floyds død i politiets varetægt 25. maj i Minneapolis.

Selv om mange har opfordret Trump til at indtage en klar holdning og fordømme racisme, har hans fokus været på at opretholde "lov og orden".

Donald Trump sagde fredag, at USA er unik, fordi dets "institutioner er så holdbare, at de kan modstå øjeblikkets lidenskaber og fordomme".

- Når tiderne er turbulente, når vejen er ujævn, så er det, der betyder mest, det, som er permanent, tidløst, varigt og evigt, sagde præsidenten.

Under lørdagens ceremoni på West Point sad dimittenderne med afstand til hinanden som følge af coronaviruspandemien.

Forud for begivenheden havde de 1100 soldater været i to ugers forberedende isolation, rapporterer CNN og The New York Times.

Nogle har kritiseret Trumps tilstedeværelse for at risikere kadetternes helbred for politisk gevinst.

/ritzau/dpa

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.