Trump efter fyringstrussel: Fauci er en fantastisk fyr

Anthony Fauci har sagt USA's præsident imod under coronakrisen. Men fyring er ikke på bordet, siger Trump.

Artiklens øverste billede
Anthony Fauci, direktør for Det Nationale Institut for Allergi og Infektionssygdomme i USA, til pressemøde sammen med præsident Donald Trump. Foto: Leah Mills/Reuters

USA's præsident, Donald Trump, har ikke til hensigt at fyre sundhedseksperten Anthony Fauci.

Det siger han på et pressemøde i Det Hvide Hus om coronasituationen natten til tirsdag dansk tid.

Bemærkningen falder, efter at Fauci og Trump har været åbenlyst uenige om håndteringen af coronaviruspandemien.

Men nu siger Fauci, direktør for Det Nationale Institut for Allergi og Infektionssygdomme i USA, at Trump lyttede til hans anbefalinger om en tidlig indsats for at stoppe spredningen af coronavirus.

Fauci har tidligere sagt på et andet pressemøde, at liv kunne have været reddet, hvis landet var blevet lukket tidligere under coronavirusudbruddet.

Efter Faucis udtalelse retweetede Trump et opslag (delte en anden persons opslag på Twitter, red.), om at Fauci burde fyres. Men mandag siger Trump, at han ikke har til hensigt at skille sig af med direktøren, der har været en af Trumps faste rådgivere under coronakrisen.

- Jeg synes, han er en fantastisk fyr, siger Trump på pressemødet.

I månedsvis nedtonede præsidenten risikoen ved coronavirusset. Det var en ubetydelig sygdom, sagde han.

Dr. Fauci, der sidder med i ekspertgruppen i Det Hvide Hus, som skal tackle coronakrisen, har flere gange måttet agere modvægt til præsidenten.

Fauci har desuden advaret mod at tro, at der findes et øjeblik, hvor landet kan genåbnes ved at "tænde for kontakten" igen.

I bedste fald er 30. april et tidspunkt, hvor man kan begynde at overveje at lette nogle af restriktionerne, mener han.

Trumps ønske er at genåbne landet i begyndelsen af maj.

Risikoen ved en for hurtig genåbning er, at en ny bølge med smittespredning opstår.

På pressemødet natten til tirsdag dansk tid siger Trump, at det meldes ud indenfor de nærmeste dage, hvornår USA åbner.

USA er det land i verden med flest coronarelaterede dødsfald og smittetilfælde, hvor mere end 23.500 har mistet livet, og over 577.800 er smittet.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.