Demokraters håb om vidner i rigsretssag svinder

Demokratisk leder betegner det som "den største mørklægning siden Watergate", at Republikanere afviser vidner.

Artiklens øverste billede
Den republikanske senator Lisa Murkowski siger, at hun vil stemme nej til at høre flere vidneudsagn, når Senatet efter planen stemmer om det senere fredag. Foto: Mario Tama/Getty Images/AFP

Demokraterne i Kongressen ser ikke ud til at få opfyldt deres ønske om at indkalde vidner i rigsretssagen mod præsident Donald Trump fredag.

Den republikanske senator Lisa Murkowski siger, at hun vil stemme nej til at høre flere vidneudsagn, når Senatet efter planen stemmer om det senere fredag.

Dermed er der efter alt at dømme ikke flertal, skriver nyhedsbureauet AFP og flere amerikanske medier.

Fire republikanske senatorer skal stemme for, hvis der skal være flertal. Kun to - Mitt Romney og Susan Collins - har på forhånd sagt, at de vil stemme for at høre flere vidneudsagn.

Murkowski har tidligere sagt, at hun overvejede det.

- Dette land er på vej mod den største mørklægning siden Watergate, sagde den demokratiske leder i Senatet, Chuck Schumer, inden at rigsretssagen blev genoptaget fredag klokken 19 dansk tid.

- Hvis mine republikanske kolleger afviser at overveje vidner og dokumenter i denne retssag, bliver præsidentens frifindelse meningsløs, siger Schumer ifølge AFP.

Demokraterne vil især gerne høre fra John Bolton, der indtil september var Trumps nationale sikkerhedsrådgiver.

I en bog, som Bolton har skrevet manuskriptet færdigt til og nu har sendt til godkendelse i Det Hvide Hus, fremgår det ifølge amerikanske medier, at Trump brugte militærhjælp til Ukraine til at lægge pres på landets regering.

Han ville have Ukraines regering til at meddele, at den har indledt en efterforskning af Joe Biden og dennes søn Hunter.

Omdrejningspunktet i rigsretssagen er spørgsmålet om, hvorvidt Trump misbrugte sin position til at skaffe sig en fordel mod en potentiel modstander ved det kommende præsidentvalg.

En time inden, at rigsretssagen blev genoptaget fredag, kom der nye detaljer frem, da avisen New York Times kunne oplyse, at Trump allerede i maj bad Bolton om at bane vej for et møde mellem Ukraines præsident og Trumps personlige advokat Rudy Giuliani.

Fredag indledes rigsretssagen med, at begge sider fremlægger deres procedurer. Der er afsat to timer til hver side. Derpå følger en debat og muligvis en afstemning om, hvorvidt der skal indkaldes vidner.

Det er på forhånd ventet, at rigsretssagen vil ende med en frifindelse af Trump. Det kan ske allerede natten til lørdag dansk tid.

Der skal to tredjedele flertal til at afsætte præsidenten.

Trumps parti, Det Republikanske Parti, sidder på 53 af de 100 pladser i Senatet.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.