Mand overlevede tre uger i Alaskas kulde, inden redningen kom fra oven

Tyson Steele måtte kæmpe for at overleve, da hans hytte i Alaska brændte ned, og flammerne tog hans hund og hans forsyninger.

Tyson Steele ved ikke, om det var den 17. eller 18. december, branden opstod. Efter måneder alene i Alaska flød dagene lidt sammen. Video: Reuters/ Alaska State Troopers

En amerikansk mand blev i den forgangne uge reddet efter tre uger på egen hånd i uvished i vinterkulden i Alaska.

30-årige Tyson Steele havde boet alene i den nordlige delstats vildmark siden september i en gammel hytte indhyllet i presenninger. Han havde overtaget den fra en veteran fra Vietnam-krigen.

Eneste selskab var en brun labrador, Phil, og eneste kontakt til omverdenen gik via en gammel »skodtelefon.«

Opholdet var gået fint, indtil han en dag i december blev for ivrig med at tænde op i sin brændeovn. Han smed et stykke pap med ind for at få gang i flammerne, og han tror, at et stykke af det er fløjet op ad skorstenen og har lagt sig på presenningen med gløder i.

Midt om natten vågnede han, da det var gået galt, og dråber af smeltet plastic landede rundt omkring på gulvet. Han stavrede ud af sengen, løb udenfor og så flammerne stå op i luften.

»Og det værste af det hele var - for jeg kunne overleve i 23 dage igen, hvis det var - men min hund var derinde. Den lå og sov ved min side. Den har været der hver dag de seneste seks år - han er seks år ... var,« lød det fra Steele, da han tre uger efter branden var blevet fundet og reddet af betjente i en helikopter.

Minutterne efter at branden blev opdaget var afgørende for Steeles overlevelse. Han for tilbage ind i hytten og tog, hvad han kunne nå, og pakkede det ind i en tæppe som en bylt.

Hunden Phil var skræmt, men han fik den ned fra sengen og råbte til den, at den skulle løbe ud. Han stavrede selv udenfor med bylten, og det næste, han hentede, var sit gevær.

Så hørte han hunden hyle. Den var ikke løbet med ud. Og det var for sent at hente den. Røgen og flammerne havde taget magten.

»Jeg har ingen ord for den sorg. Jeg skreg bare. Det føltes som om, mine lunger blev revet ud,« fortalte Tyson Steele betjentene, da han var blevet hentet.

Natten gik, mens han forgæves forsøgte at bekæmpe branden. En gas-tank, madolie og 500 patroner eksploderede undervejs.

Tyson Steele lykkedes med at få en smule tøj med sig ud af hytten, inden den brændte helt ned. Han havde få, yderligere forsyninger i et lille skur. Foto: Alaska State Troopers / AFP

Da de få timers dagslys begyndte flere timer senere, måtte Steele skynde sig at redde de rester af sit madlager, han kunne skrabe sammen. Der havde været til 2-3 år, men nu var der blot til 30-35 dage tilbage.

Som ly for kulden, blæsten og sneen byggede han først en igloo. Efter nogle dage fik han stykket en ny lille hytte sammen med en overskydende presenning, og han fik reddet ovnen fra den gamle hytte ud. Men der var stadig bidende koldt.

»En nat, den 17. nat, var det så koldt, at jeg overhovedet ikke ville gå udenfor. Så tog jeg en spand til at tisse i. Jeg stillede den under en meter fra ovnen og det frøs til. Det giver en forestilling om det. Det var på ingen måde en hyggelig hytte, jeg var i stand til at stykke sammen. Det tog kun lige toppen af det værste. Jeg kunne stadig se min ånde, men i det mindste led jeg ikke,« genkalder Tyson Steele.

Han regnede ud, at hans bedste mulighed for overlevelse var at håbe på, nogen ville blive bekymrede og sende hjælp. Men hans »skodtelefon« havde før gjort det ugentlige opkald til forældrene i Ohio besværligt. Det var dog stadigt mere tillokkende at vente, end at begive sig ud på den over 30 kilometer lange tur til den nærmeste nabo - efter hans snesko var brændt, og der var faldet over en halv meter sne.

Hvis ikke hjælpen kom, ville han efter 30 dage alligevel forsøge at hente hjælp. Men så vidt kom det ikke.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

9. januar kom betjente flyvende i en helikopter og kunne fra luften se det SOS-tegn, Steel havde trampet i sneen. Ved siden af stod han selv og vinkede mod helikopteren.

»Jeg tager nok hjem til Salt Lake City. Ikke "hjem" på den måde - for det her er mit hjem. Men til min familie,« gjorde Tyson Steele rede for til betjentene:

»De har en hund.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.