En af USA's længst siddende højesteretsdommere er død

John Paul Stevens blev udpeget af en republikansk præsident, men blev en af Højesterets mest liberale dommere.

Artiklens øverste billede
Stevens sagde selv, at hans holdninger altid havde været de samme. Her ses han sammen med tidligere præsident i USA Barack Obama. Arkivfoto: Kevin Lamarque/Reuters

Tidligere højesteretsdommer i USA John Paul Stevens er død, 99 år gammel.

Stevens døde på et hospital i Florida natten til onsdag dansk tid, efter at han havde fået et slagtilfælde mandag.

Han blev nomineret af den republikanske præsident Gerald Ford i 1975, men endte med at blive en af Højesterets mest liberale dommere.

Stevens blev desuden en af dem, der sad længst tid som højesteretsdommer. Han trak sig fra posten i 2010, da han var 90 år.

Dermed fik daværende præsident Barack Obama mulighed for at udpege hans efterfølger, den liberale dommer Elena Kagan.

Stevens forblev efterfølgende aktiv i den offentlige debat. Han skrev bøger, holdt taler og skrev indlæg til magasinet The New York Review of Books.

I sine 35 år som højesteretsdommer arbejdede han blandt andet for at begrænse dødsstraf, at sikre rettigheder for homoseksuelle, at sikre retten til abort og modarbejde diskriminering af minoriteter.

Stevens sagde selv, at hans holdninger altid havde været de samme. USA's Højesteret bevægede sig mod højre, frem for at han bevægede sig mod venstre, mente han.

- Jeg ser slet ikke mig selv som liberal, sagde Stevens til The New York Times i 2007.

Han startede dog sin tid i Højesteret som fortaler for dødsstraf. Den holdning ændrede han radikalt, og i 2008 sagde han, at han mente, at dødsstraf var forfatningsstridigt.

Stevens var særlig optaget af almindelige borgeres kamp mod regeringen eller andre magtfulde instanser.

Denne type vanskeligheder havde han selv været vidne til som barn.

Da Stevens var 14 år, blev hans uskyldige far dømt for bedrageri. Han blev senere renset under en appelsag.

Årtier efter sagde Stevens, at familiens prøvelser havde lært ham, at retsvæsenet kan ramme skævt.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.