Amerikansk F-16 styrtede ned i bygning - flere såret
Et amerikansk F-16-fly på øvelse styrtede natten til fredag ned. Piloten nåede at skyde sig ud af flyet.
En amerikansk jagerpilot måtte natten til fredag dansk skyde sig ud af sit F-16-fly under en øvelsesmission i Californien.
Flyet styrtede efterfølgende ned i en kommercielt drevet bygning ved Mach Air Reserve Base. 12 mennesker, som befandt sig tæt på stedet, blev efterfølgende behandlet for skader, meddelte myndighederne.
Styrtet medførte kortvarigt en nedlukning af flere lande- og motorveje i området. Det skyldtes først og fremmest en frygt for, at der skulle ske eksplosioner på stedet.
Ifølge CBS gik der også ild i en bus tæt ved nedstyrtningsstedet. Branden blev dog hurtigt slukket.
F-16-flyet havde hjemme i South Dakota som en del af "144th Fighter Wing."
Piloten blev kørt til undersøgelse efter styrtet, men bliver ikke meldt tilskadekommen.