Donald Trump sender støtte til højreorienterede, der er udelukket fra Facebook

Facebooks udelukkelse af en række personer, som er vurderet til at udføre hadtale, har fået den amerikanske præsident til at reagere.

Artiklens øverste billede
Den amerikanske præsident følger situationen på de sociale medier nøje og har beskrevet udelukkelsen af en række konservative stemmer som uretfærdig. Foto: REUTERS/Jonathan Ernst

Facebook og Twitter udelukkede i sidste uge en række en række personer fra deres platforme. Det drejer som f.eks om republikaneren Paul Nehlen, journalisten Milo Yiannopoulos, radioværten Paul Joseph Watson, aktivisten Laura Loomer, der er blevet udelukket fra Facebook mens skuespilleren James Woods' Twitter-konto er blevet lukket.

Alle er højreorienterede konservative.

De sociale medier mener, at personerne har handlet i modstrid med dets retningslinjer om at fremsætte udtalelser, der falder inden for kategorierne hadtale eller racisme.

Udelukkelsen består i, at de berørte hverken kan bruge selve Facebook-siden eller det sociale medie Instagram, som Facebook ejer.

Denne udelukkelse har fået den amerikanske præsident til at reagere.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

»Hvordan er det muligt at James Woods (og mange andre), en stærk men ansvarlig konservativ stemme er blevet udelukket fra Twitter? Sociale medier og fake news medier, sammen med deres partner, det demokratiske parti, har ingen begreb om, hvor mange problemer de skaber for sig selv. MEGET URETFÆRDIGT,« lød det fra præsidenten.

Det fremgik også på Twitter, at Donald Trump følger situationen på de sociale medier nøje.

»Jeg følger nøje censuren mod AMERIKANSKE BORGERE på de sociale medier«.

Trump, der selv benytter platformen Twitter til at komme ud med sine betragtninger holdt i slutningen af april et møde med Twitters-chef Jack Dorsey i Det Hvide Hus.

Mødet var kommet i stand efter Trump ved flere lejligheder var fremkommet med klager over, at han og andre konservative ikke blev behandlet ordentligt, med baggrund i, at de er republikanere.

Trump beskrev senere mødet som godt.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen